Hvad er injurier

Selvom vi i Danmark har ytringsfrihed, som er beskyttet både af den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 og grundlovens § 77, så er der grænser for, hvad man kan tillade sig at udtale om andre. Den grænse kaldes injurier.

Injurier er udtalelser, som på den ene eller den anden måde er egnet til at krænke en andens ære. Den ære dækker både personens egen opfattelse af sig selv (selvagtelsen) og andres opfattelse af personen (det gode navn og rygte).

Injurierende udtalelser er ulovlige efter straffelovens § 267, der lyder:

”Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

Alle typer af udtalelser kan være injurier, herunder fx ironi og gentagelser af andres injurierende udtalelser.

Injuriesager er undergivet såkaldt ”privat påtale”. Det betyder, at selvom der teknisk set er tale om en overtrædelse af straffeloven, skal man selv anlægge retssagen – det har politiet ikke noget at gøre med.

Sigtelser eller ringeagtsytringer

Injurier deles normalt op i to kategorier: sigtelser og ringeagtsytringer.

Sigtelser er udtalelser, hvis indhold evt. kunne bevises (fx ”du har stjålet min cykel”), mens ringeagtsytringer er en persons opfattelse, og som ikke kan bevises (fx ”du er en idiot”).

Domstolene kan straffe for sigtelser, hvis de er ”egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgernes agtelse.” Det er normalt tilfældet, hvis udtalelserne handler om noget ulovligt eller bare handler om noget, samfundet generelt ser ned på.

Der kan straffes for ringeagtsytringer, hvis de går udover ”den almindelige tålegrænse”. Samfundet og de almindelige sprogbrug udvikler sig løbende, og selvom det for 100 år siden var injurierende at blive kaldt ”tåbe” og for 50 år siden at blive kaldt ”idiot”, så er det injurierende ikke længere. Der skal rigtig meget til at dømme for ringeagtsytringer, men det sker, hvis udtalelserne er alvorlige nok.

Udbredelse

Domstolene kræver normalt, at udtalelserne er udbredt til en vis personkreds. Det er ikke injurierende, hvis man fornærmer nogen i den nærmeste familie.

I dag er det desværre meget let at udbrede sin opfattelse af andre via internettet, fx Facebook eller andre sociale medier, og det sker faktisk i ret stort omfang.

Generelt skal man være meget opmærksom på, hvad man skriver på internettet, for man kan risikere at bliver holdt ansvarlig for det senere.

Straf

Hvis man bliver dømt for injurier, kan man blive straffet med helt op til 4 måneders fængsel (2 år, hvis udtalelserne er fremsat ”mod bedre vidende” – så er der tale om bagvaskelse). ”Almindelige” injurier medfører normalt en bøde.

Kernen i en injuriesag er normalt spørgsmålet, om der var grundlag for at fremsætte udtalelserne, og om udtalelsen var sand eller ej. Hvis udtalelsen er en sigtelse, kan man slippe for straf, hvis man beviser, at udtalelsen er sand.

Udover spørgsmålet om straf, kan domstolene idømme mortifikation (skrive i dommen, at udtalelsen er fremsat ubeføjet og derfor er død og magtesløs).

Hvis udtalelserne er alvorlige nok, kan retten også idømme godtgørelse for tort. Det er en slags økonomisk plaster på såret. Størrelsen afhænger af, hvor alvorlig udtalelsen er, og til hvor mange den er spredt.